Grundskole
Tall Ships Races
Gratis

Livet under overfladen - The Tall Ships Races

Beskrivelse

Ombord på Forskningsskibet Aurora - præsenteret af Kend dit Hav, Aarhus Universitet i forbindelse med The Tall Ships Races i Aarhus. 

Dette undervisningsforløb giver eleverne en praksisnær introduktion til marin naturvidenskab og forskning.

Eleverne kommer ombord på Aurora, som er Aarhus Universitets forskningsskib. Her får eleverne et unikt indblik i livet til søs og arbejdet med havforskning. Forløbet veksler mellem aktiviteter på skibet og på kajen.

Sammen med biologer og studerende fra Aarhus Universitet arbejder eleverne undersøgende med havets økosystem. De får mulighed for at komme helt tæt på fisk, hvor de både undersøger deres ydre kendetegn og ser nærmere på deres indre opbygning. Gennem disse hands-on aktiviteter opnår eleverne en bedre forståelse af tilpasninger, fødekæder og biologisk mangfoldighed i havet.

Ombord på Aurora får eleverne et fagligt oplæg om livet i Aarhusbugten. Her introduceres de til de særlige forhold, der præger det lokale havmiljø. Eleverne besøger desuden skibets bro, hvor de får indsigt i skibets teknologi og de mange funktioner og opgaver, et moderne forskningsskib varetager.

Forløbet giver også et indblik i uddannelses- og karrieremuligheder inden for naturvidenskab og forskning.

Faglig kontaktperson:
Signe Brokjær Nielsen, Kend dit Hav
Mail: signe.brokjaer@ecos.au.dk 

Formål

  • Kendskab til livet i havet
  • At få gode oplevelser i naturen
  • Udfordre nysgerrigheden og sanserne

Praktisk information

Sted
Pier 2, Aarhus Havn
Inge Lehmanns Gade 22
8000 Aarhus C
Skjul detaljer

Præcist mødested oplyses senere.

Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
7. klasse
8. klasse
Fag
Biologi
Fysik/kemi
Geografi
Pris
Gratis
Antal
Én klasse (maks. 28 elever) per forløb
Periode
24.06.2026 - 24.06.2026
Skjul detaljer

Onsdag d. 24. juni kl. 9.00-11.00 eller kl. 12.00-14.00.

Varighed
2 timer
Skjul detaljer

2 timer, fra kl. 9.00-11.00 eller kl. 12.00-14.00.

Emneområde
Bæredygtighed, klima og verdensmål
Naturvidenskab
Teknologiforståelse
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Verdensmål
SDG

Tilmelding

Gratis

No-show fee

Ved udeblivelse eller afbud senere end 7 dage før afvikling opkræves skolen/institutionen et gebyr på 500 kr. – uanset årsag. Fremsendes en afløser, bortfalder gebyret.