The Lion Who Roared All Night
Beskrivelse
Forestillingen kombinerer dramatisk historiefortælling, dukketeater, improvisation, poesi, levende musik og et lydbillede, som skabes i samarbejde med børnene undervejs.
The Lion Who Roared All Night foregår midt om natten. En løve går ud på en strand og brøler. Han vækker hele havet og skaber en frygtelig panik – en panik, der spreder sig fra bølgernes top til havets dybeste bund og hele vejen op til månen.
Men hvorfor brøler han?
Oplev den episke fortælling om en løve, der brøler hele natten, fortalt af tre historiefortællere og to små krabber; den ene er havets modigste skabning, den anden er den mest bange.
Det er en fortælling om ensomhed, fantasi, angst, mareridt, mod, fællesskab og selve historiefortællingens kraft.
Forestillingen foregår på engelsk, men man behøver ikke at forstå hvert eneste ord for at kunne følge med, interagere og nyde historien.
Aktiviteter
Under forestillingen oplever børnene et rigt visuelt og auditivt univers, som er designet til at være afslappet og inkluderende for alle læringsstile og neurodivergens. Der opfordres til nysgerrighed, dagdrømmeri og fantasi.
De medvirkende interagerer desuden med børnene undervejs i forestillingen ved at:
- Opfordre dem til at tale med krabberne/dukkerne om deres egne frygt og bekymringer.
- Bede dem om at brøle som løver og skabe lyde til forskellige havvæsner, som optages og remixes direkte ind i forestillingens lydbillede.
- Lære dem enkle, fysiske fagter, så de kan tage del i handlingen (mens de sidder på deres pladser).
Forberedelse
Forberedelse fra lærersiden er valgfri – det er muligt at tilgå vores undervisningsmateriale på forhånd, men det er ikke et krav.
Vi vil dog sætte stor pris på, hvis lærerne på forhånd fortæller børnene, at forestillingen foregår på engelsk. Berolig dem gerne med, at det ikke er vigtigt at forstå hvert eneste ord, der bliver sagt, men at de i stedet bare skal nyde hele oplevelsen og følge med i fortællingens flow. Vi skal nok sørge for, at alle er med.
Efterbehandling
Efter forestillingen er der mange muligheder for at forlænge oplevelsen bl.a. ved at tale sammen om teateroplevelsen, man har haft sammen – eller læreren kan vælge at bygge videre på oplevelsen:
- Ved at bruge vores undervisningsmateriale som et pædagogisk redskab til at understøtte: Drama, historiefortælling, musik, engelskundervisning, poesi og illustration.
- Ved at bruge oplevelsen som udgangspunkt for samtaler om angst, frygt, venskab og mobning.
Formål
Forestillingen kan bruges som et pædagogisk redskab til at understøtte:
- Engelskundervisningen på alle niveauer
- Inspiration til kreativ skrivning og historiefortælling
- Drama og improvisation
- Musikalsk komposition og lydskabelse
- Samtaler om svære emner – herunder angst, mareridt, venskab og mobning
Praktisk information
Se flere detaljer
Prisen dækker 2 forestillinger samme dag i samme lokale.
Teatermidlerne på skolen kan betale forestillingen, og da vi får 50% refusion ved køb af hele forestillinger, kommmer forestillingen til at koste det halve.
Kontakt jeres teaterkontaktlærer
- se Teaterordningen
Der kan deltage 2 klasser ad gangen pr. forestilling.
Se flere detaljer
Den kortest mulige varighed for forestillingen er én skolelektion på 45 minutter.
Se flere detaljer
Krav til spillestedet:
- Et lokale, der er stort nok til at rumme to skoleklasser siddende på vores gulvpuder, foruden selve spilleområdet.
- Sceneområde: 6 x 6 m
- Sceneområde inkl. publikum: 10 x 10 m (vi er fleksible med dette mål)
- Strømforsyning på 220–240 volt til vores udstyr.
- Opstilling: 1,5 time / Nedtagning: 1 time
- Vi turnerer med eget lys, lyd og udstyr, og kan både opføres i hel og halvmørke, samt dagslys. Dette aftales nærmere.
Se flere detaljer
3. Sundhed og trivsel
Forestillingen udforsker temaer som venskab og fællesskab, og den opfordrer til refleksion og samtale omkring følelsesmæssige udbrud, angst, mareridt og mobning. Den kan bruges som et udgangspunkt for dialog om disse emner, og vi ønsker at støtte og facilitere dette formål, hvor end vi kan. Vi tilbyder desuden et gratis undervisningsmateriale til at understøtte samtalen, som vi løbende vil videreudvikle.
4. Høj kvalitet
Forestillingen præsenteres af tre professionelle performere med tværæstetiske- og improvisationskompetencer. De væver fortællingen og atmosfæren sammen, mens de interagerer med børnene, inddrager deres stemmer i historien, improviserer, synger og fører dukkerne.
Scenografien og dukkerne er kunstnerisk designet, og selve historien er inspireret af et digt og dertilhørende illustrationer. Det originale partitur, sangene og musikken er komponeret af vores professionelle musiker/komponist til forestillingen.
Vi glæder os over at bringe denne forestilling med høj produktionsværdi ind i skolens rammer; Vores sans for detaljer, inklusion og dygtige interaktion med publikum inviterer hver enkelt person helt ind i historien og understøtter deres unikke oplevelse.
12. Ansvarligt forbrug og produktion
Vores scenografi er overvejende bygget af genvundne og genanvendte materialer, og vores brug af lys, strøm og teknologi er valgt ud fra at være energieffektivt, let og mobilt. Mindre vægt under turnéen reducerer vores brændstofforbrug, og de korte tider til opstilling og nedtagning minimerer forstyrrelser samt forbruget af energi og personaleressourcer på de besøgte skoler.
14. Livet i havet
Selvom forestillingens temaer ikke eksplicit handler om naturbevarelse, udspiller hele historien sig ved og i havet, og hovedkaraktererne er havvæsner. Denne fortælling om angst, frygt, mod og opbrud ender med et stærkt budskab: Vi står stærkere sammen, og hele verden er alles hjem.
Aktivitetspakke til skoler
Vedhæftede aktivitetspakke til skoler, som undervisere kan bruge til inspiration til at forlænge og udforske oplevelsen.
Digt og illustrationer - The Lion Who Roared All Night
Det originale digt og illustrationer, som inspirerede til forestillingen, og som også delvis er med i forestillingen.
Tilmelding
Prisen dækker 2 forestillinger samme dag i samme lokale.
Teatermidlerne på skolen kan betale forestillingen, og da vi får 50% refusion ved køb af hele forestillinger, kommmer forestillingen til at koste det halve.
Kontakt jeres teaterkontaktlærer
- se Teaterordningen





