Grundskole
Gratis

Beskrivelse

I Kup under lup efterforsker eleverne spor fundet på gerningsstedet:

  • Eleverne undersøger fingeraftryk og tekstilstykker og sammenligner dem med de mistænktes.
  • Eleverne laver analyse af blæk og sålaftryk.

Forløbet er delt op i tre dele. To forberedende lektioner på skolen, én dags undervisning på fem timer i et LIFE Lab og én afsluttende lektion tilbage på skolen igen. 

Danmark har en af de højeste grader af retssikkerhed i verden. Det skyldes bl.a. princippet om, at en bevisførelse skal være hævet over enhver rimelig tvivl. Naturvidenskabelige undersøgelser udgør ofte grundlaget for tungtvejende beviser i straffesager, fx DNA-beviser og digitale beviser.
I Kup Under Lup skal eleverne undersøge en række spor fra et fiktivt gerningssted. Undervejs skal eleverne overveje, hvad de kan konkludere ud fra deres undersøgelser. Kan sporene tælle som beviser? Og hvornår har de beviser nok til, at de med sikkerhed kan udpege en gerningsperson? 
 Med andre ord: Er bevisførelsen hævet over enhver rimelig tvivl? 

OBS: Kup Under Lup kan kun bookes for perioden 1. maj t.o.m. 14. september.

Forberedelse

Forløbets første del foregår på jeres egen skole. Her bliver eleverne introduceret for scenariet. Først ser de en video, der præsenterer forbrydelsen. Herefter læser de om de fire mistænkte og diskuterer, hvem der kan være den skyldige. Til sidst gennemgår de forløbets læringsmål og fagord.

Varighed: 1-2 lektioner. 

Efterbehandling

Forløbets sidste del foregår tilbage på jeres egen skole. Her ser eleverne en video, der viser, hvordan deres efterforskning har hjulpet med at finde de skyldige gerningspersoner. I denne lektion skal eleverne også diskutere og argumentere for, om begge gerningspersoner er lige skyldige, og om de bør få den samme straf.

Varighed: 1 lektion.

Formål

 

  • lære at argumentere for, hvordan beviserne kan anvendes, og hvilken mistænkt beviserne peger på.
  • at opnå erfaringer med at undersøge spor med en naturvidenskabelig tilgang.
  • Samtidig får eleverne mulighed for at argumentere for mistænktes skyld og uskyld ved brug af relevante fagord. 

Praktisk information

Sted

Foregår ude hos jer.

Forløbstype
Forløb med formidler
Forløb på skolen
Målgruppe
3. klasse
4. klasse
5. klasse
Fag
Dansk
Natur/teknologi
Pris
Gratis
Antal
28
Periode
01.05.2027 - 14.09.2027
Varighed
5 lektioner
Skjul detaljer

Forløbet er delt op i tre dele. To forberedende lektioner på skolen, én dags undervisning på fem timer i et LIFE Lab og én afsluttende lektion tilbage på skolen igen. 

Vi råder over to former for LIFE Labs: Regionale laboratorier i alle landets regioner og mobile laboratorier. 

Emneområde
Bæredygtighed, klima og verdensmål
Demokrati og medborgerskab
Naturvidenskab
Verdensmål
SDG

Tilmelding

Gratis

Kup under lup bookes på www.LIFE.dk