Køn, klima og madkultur - et rollespil
Beskrivelse
Hvordan hænger vores mad, klima og ligestilling egentlig sammen?
Det spørgsmål kaster vi lys over med skolebesøget Køn, klima og madkultur. Eleverne kastes ind i en verden af handel, klimaproblematikker og ulighed – og oplever på egen krop, hvordan valg og handlinger kan skabe (u)retfærdighed. Gennem rollespil og dramapædagogik bliver komplekse, globale problemstillinger gjort både nærværende og sjove at arbejde med.
Aktiviteter
Når I booker et skolebesøg, kommer vores trænede middagsværter ud til jer og guider eleverne gennem rollespillet. Her oplever de, hvordan fødevareuligheder påvirker både klima og køn - og hvordan disse elementer er sammenvævede i den globale dagsorden.
Forberedelse
Som forberedelse til forløbet vil I modtage en præsentation, der indeholder begreber og udtryk, der anvendes i rollespillet. I kan med fordel gennemgå disse med jeres elever.
Efterbehandling
I vil som lærer modtage en værktøjskasse så I i klassen kan arbejde videre med temaerne fra middagen.
Formål
Ved at sætte fokus på de sammenhænge, der knytter køn, klima og madkultur sammen, øges børn og unges forståelse for globale uligheder. Gennem rollespil og workshops skabes et læringsrum, hvor deltagerne på en legende måde kan udforske og diskutere, hvordan deres egne handlinger og valg kan bidrage til en mere retfærdig verden.
Forløbet kan anvendes i flere forskellige fag, herunder geografi, samfundsfag og dansk. For en uddybende beskrivelse af, hvordan forløbet kan bidrage til netop disse fag og deres læringsmål, kontakt os gerne. Bredt bidrager forløbet til folkeskolens Folkeskolens Formål (§1): Skolen skal give elever kundskaber og færdigheder, gøre dem fortrolige med kulturer og forstå deres samspil med naturen, fremme alsidig udvikling og forberede dem til demokratisk deltagelse. Samt Folkeskolens Formål (§3): Skolen skal forberede eleverne til demokratisk deltagelse med ansvar og rettigheder.
Praktisk information
Se flere detaljer
Der tilbydes 3 gratis skolebesøg til de første 3 skoler, derefter er prisen 6.000 kr.
Der skal gerne være minimum 50 elever for at rollespillets elementer kan udfoldes helt.
Se flere detaljer
Afvikling af rollespillet tager 3,5 time. Der vil skulle afsættes 4 lektioner til forløbet.
Tilmelding
Der tilbydes 3 gratis skolebesøg til de første 3 skoler, derefter er prisen 6.000 kr.
Skriv til os for at høre mere.