Intet
Beskrivelse
Titusindvis af danske børn og unge har været igennem fortællingen om Pierre Anthon, der går ud af skolen og klatrer op i et blommetræ den dag, han finder ud af, at det ikke er værd at gøre noget, fordi intet betyder noget. Han bliver siddende i blommetræet, og derfra råber han hver dag til sine klassekammerater om livets meningsløshed. De hører blandt andet på sætninger som “Alting er ligegyldigt. Alting begynder bare for at slutte. Det øjeblik, I blev født, begyndte I at dø. Og sådan er det med alt”. Det provokerer klassekammeraterne så meget, at de beslutter sig for at samle “en bunke af betydning”.
Bunken begynder med et par grønne sandaler og en ny racercykel og ender blandt andet med et opgravet barnelig og en afhugget finger. Undervejs konfronteres de unge, der går i 7. klasse, med, hvad der betyder noget for dem selv og for de andre.
Men der udvikler sig hurtigt en skræmmende dynamik, for jo større og mere smertefuldt offeret er, desto større betydning, ikke? Teater V og Teater Nordkraft har samarbejdet om at lave denne teaterversion af bogen. Det er en intens historie, som nok skal sætte gang i debatten om eksistens og identitet.
Formål
At eleverne får mulighed for at reflektere over livets mening, identitet og de værdier, der former deres valg At eleverne bliver bevidste om gruppedynamikker, ansvar og konsekvenser, når fællesskabet presses til det yderste At eleverne oplever en forestilling, der udfordrer deres etiske kompas og inviterer til samtaler om moral, mod og grænser
Praktisk information
Se flere detaljer
Forestillingen foregår i BlackBox. Indgang A (Se oversigtskort)
Se flere detaljer
På grupper af 10 elever bliver billetprisen 70,- pr. elev. Kontakt administrator@katapult.dk for priser
ULF puljen støtter ikke teater.
Men fang din teaterkontaktlærer og spørg ind til mulighederne på din skole
- se Teaterordningen
Forestillingen bliver vist kl. 10.00 og kl. 12.30
Se flere detaljer
Forestillingen varer 75 minutter
Tilmelding
På grupper af 10 elever bliver billetprisen 70,- pr. elev. Kontakt administrator@katapult.dk for priser
ULF puljen støtter ikke teater.
Men fang din teaterkontaktlærer og spørg ind til mulighederne på din skole
- se Teaterordningen
Tilmelding af billetter og workshop




