Grundskole
Gratis

Beskrivelse

Hvad er det fineste? Håndens praktiske eller hjernens teoretiske arbejde? Ingen af dem, hvis man spørger N.F.S Grundtvig. Begge dele er lige fine – og i øvrigt uadskillelige.

I de her år genopdager mange vigtigheden af og glæden ved håndens arbejde. Men den glæde kommer selvfølgelig ikke af sig selv. For at blive optaget af et håndværk, skal man lære det at kende og mestre det. Derfor modtager alle tilmeldte klasser broderi-kits, men undervisningsvejledningen giver også mulighed for, at eleverne fordyber sig i andre materialer; træ og metal. Hvis man ønsker at arbejde med træ og metal, skal læreren selv skaffer materialer.

Forbindelsen mellem hånd og ånd var afgørende for teologen N.F.S. Grundtvig, og i kristendomskundskab introduceres eleverne for hans tanker om krop, hånd og ånd i en lille film. De arbejder også med den bibelske skabelsesberetning og dens betydning for Grundtvig.

I dansk arbejder eleverne med opslagsværket “LeksikÅND over ord med HÅND” af forfatter Mette Hegnhøj og illustrator Klara Espersen, som er udviklet til projektet. 
Eleverne skal bl.a. have fokus på, hvad et leksikon er og på forfatterens håndværk. Hvilke virkemidler har forfatteren i sin værktøjskasse? Og hvilke værktøjer bruger eleverne?

Som afslutning udstiller eleverne deres værker og reflekterer over deres egne erfaringer med (H)ÅNDens arbejde.

Forberedelse

I sammenhæng med projektet vil der d. 29. oktober kl 16:00 afholdes et oplæg ved broderisten Trine Runge Jessen og læge Lærke Egefjord.

Oplægger er tiltænkt som insipration for projekterne Regnbuemyter og raketbiler, Hånd og ånd samt Indtryk, aftryk og udtryk, hvor der er fokus på praksisfaglighed, som i højere grad end tidligere er tænkt ind i skolens undervisning. Der er mulighed for at få udleveres lærervejledning og projektmaterialer inden mødet, hvis man på forhånd er tilmeldt et af forløbene.

Oplægget afholdes på Kannikegade 12, 1. tv. Aarhus C 8000.

Formål

Projektets formål er:

Mål for kristendomskundskab:

  • Eleven får viden om N.F.S. Grundtvig
  • Eleven får kendskab til den bibelske skabelsesberetning og kan udtrykke sig om beretningens betydning for Grundtvigs menneskesyn

Mål for dansk:

  • Eleverne får kendskab til det "at skrive" som et håndværk, når de præsenteres for Mette Hegnhøjs værk LeksikÅND over ord med HÅND.
  • Eleven får viden om funktion og opbygning af opslagsværker og ordbøger
  • Eleven kan reflektere over sammenhænge mellem hænder og sprog
  • Eleven kan reflektere over sammenhænge mellem det sproglige og det grafiske udtryk i LeksikÅND over ord med HÅND.

Mål for håndværk og design:

  • Eleven får viden om fagord, der knytter sig til materialet tekstil
  • Eleven får gennem arbejdet med tekstil viden om og praktisk erfaring med at lave broderi
  • Eleven får praksisfaglig erfaring med følgende tre designsprocesser: ideudvikling, produktrealisering og evaluering
  • Eleven skal såvel individuelt som i samarbejde, gennem stillingtagen og handling opnå tillid til egne muligheder og opleve glæde ved at arbejde med hænderne

Praktisk information

Forløbstype
Forløb på skolen
Målgruppe
5. klasse
6. klasse
Fag
Dansk
Håndværk og design
Kristendomskundskab
Pris
Gratis
Periode
02.11.2026 - 25.06.2027
Varighed
14 lektioner
Skjul detaljer

8 lektioner (krd./dansk) og 6 lektioner (håndværk og design)

Emneområde
Kulturhistorie og tro
Kunst, arkitektur og design
Litteratur, medier og sprog

Projektets materialer

Lærervejledning, "LeksiÅND over ord med HÅND" til makkerpar og adgang til projektets hjemmeside. 

Tilmelding

Gratis

Tilmelding foregår via Skole-Kirke- Samarbejdets hjemmeside: https://skole-kirke-aarhus.dk

Tilmeldingsfrist: 17.08.2026