Grundskole

Fremtidens Drømmeskole

Beskrivelse

I forløbet Fremtidens Drømmeskole inviteres eleverne med på en sanselig rejse til år 2076, hvor de skal være med til at genskabe nogle manglende fag til fremtidens skole. Gennem fantasifulde og kreative aktiviteter forestiller eleverne sig nye fag og undervisningsformer – og samtidig fungerer forløbet som et spejl på, hvilke udfordringer børn måske oplever i den skole, de kender i dag.
 

Forløbet giver plads til håb, medskabelse og nye perspektiver på, hvordan skole og læring kan se ud i fremtiden.

Eleverne vil bla.:

  • Deltage i tre fag fra fremtidens skole:
    • Venlighedsfag - kommunikation uden ord og samarbejde
    • Omsorgsimprovisation - kreative løsninger for dyr i en forandret verden
    • Refleksionsfag - fordybelse med materialer i hænderne
  • Opfinde deres egne fag gennem prototyper
  • Afslutte forløbet med at sende deres idéer af sted til Fremtidens skole

Forberedelse

Teknik: Vi har brug for en skærm til vores powerpoint.

Materialer: Vi vil bede dig om at sørge for følgende:

  • Garnrester
  • Pap, som vi kan klippe i (gerne tykkelsen af en papkasse eller lignende, så er lidt hårdt)
  • Limpistoler
  • Forlængerledninger
  • Sakse og tusser
  • Krea-ting. Eleverne må gerne medbringe ting hjemmefra såsom perler, låg, toiletruller, små stofrester eller lign. 

Lærerens rolle: Det er vigtigt, at læreren kender eleverne godt og kan være med fra start til slut. Vi oplever, at lærerens opbakning og engagement har stor betydning for, at eleverne får den bedst mulige oplevelse.

Formål

Forløbet styrker elevernes:

  • Forestillingsevne og tro på, at fremtiden kan formes
  • Mod til at udtrykke håb og idéer
  • Erfaring med medbestemmelse og opfindsomhed
  • Deltagelse i kreative og sanselige læringsprocesser

 

 

Praktisk information

Udbyder
Sted
Ikke angivet
Skjul detaljer

På jeres skole

Forløbstype
Forløb på skolen
Målgruppe
4. klasse
5. klasse
6. klasse
Pris
3500 kr. pr. forløb
Inklusiv moms
Periode
Hele året
Skjul detaljer

ULF i Aarhus støtter ikke dette forløb økonomisk

Varighed
5 lektion
Emneområde
Demokrati og medborgerskab
Innovation og entreprenørskab
Tværfaglige tilbud

Tilmelding

3500 kr. pr. forløb
Inklusiv moms

ULF i Aarhus støtter ikke dette forløb økonomisk

Tlf.: 51 76 70 00