Energismarte løsninger - EL i praksis
Beskrivelse
Er du matematiklærer og nysgerrig på, hvordan en elektriker arbejder i praksis?
Prøv undervisningsforløbet ”Energismarte Løsninger - EL i praksis" og få besøg af en elektriker, der gør faget levende og relevant på jeres skole.
Dette undervisningsforløb har fokus på el-faget og indholder både regneopgaver, faglig læsning, undersøgelser og små forsøg – alt sammen med udgangspunkt i en elektrikers hverdag. Undervejs spiller eleverne Lærlingemissionen – et brætspil, hvor eleverne skal løse virkelighedsnære problemstillinger i en legende og engagerende kontekst
Hvis du gerne vil have besøg af en elektriker, kan du kontakte virksomhederne ved at udfylde kontaktformularen nederst på siden!
Aktiviteter
I dette forløb bliver eleverne klogere på, hvad strøm egentlig er, og hvordan man måler og beregner energiforbrug. De skal:
- Løse regneopgaver og hjælpe familien Andersen med at udregne deres elforbrug
- Lave forsøg med elektriske kredsløb
- Blive strømdetektiver og undersøge elforbruget i deres eget hjem
- Designe og bygge deres egne huse – og planlægge, hvor el-ledningerne skal trækkes
Et praksisnært forløb, der kombinerer matematik og håndværk.
Formål
Forløbet har til formål, at vise unge hvordan det de lærer i skolen, kan bruges i virkeligheden, samt hvordan det er at arbejde som elektriker.
Find mange flere forløb og virksomheder på på aabenvirksomhed.dk - klik her!
Praktisk information
Se flere detaljer
Besøget af elektrikeren foregår på skolen.
Se flere detaljer
- Forløb: Ca. 6 lektioner + besøg af elektriker på 1,5 time
- Varigheden afhænger af, hvor mange lektioner I bruger på undervisningsmaterialet forud for besøget.
Undervisningsmateriale
- Komplet lærervejledning
- Undervisningsmateriale, elevark med opgaver og aktiviteter
- Gode råd til virksomhedsbesøget
Alt materiale er gratis!
Tilmelding
Husk endelig at fortælle virksomheden, hvad eleverne har eller har tænkt sig at arbejdet med forud for besøget. På den måde gør du det nemt for virksomheden at tale relevant ind i det, I har arbejdet med hjemme i klassen.
Har du brug for hjælp?
Hvis du har udfordringer med at få kontakt til virksomheden, så tøv ikke med at tage fat i teamet i Åben Virksomhed – vi hjælper dig gerne videre. 😊
✉ Mail: kontakt@aabenvirksomhed.dk
📞 Mobil: 29 20 05 68