Grundskole
Gratis
Efterår 2026

Det Lyder Af Følelser

Beskrivelse

Hvordan lyder glæde? Kan man høre, når nogen er nervøse? Og kan musik fortælle noget, som ord ikke helt kan? I Det Lyder Af Følelser inviterer Aarhus Jazz Orchestra elever i 2.-4. klasse ind i en koncertoplevelse, hvor musik bliver et fælles sprog for følelser, fantasi og nysgerrighed.

Koncerten er udviklet sammen med Aarhus Jazz Orchestras nye chefdirigent, den internationalt anerkendte komponist og dirigent Geir Lysne, som for første gang møder Aarhus’ skolebørn i koncertsalen. Sammen med orkestrets musikere skaber han en levende og uforudsigelig musikoplevelse, hvor følelser bliver omsat til musik gennem improvisation og bigbandmagi. 

Formål

Med udgangspunkt i emojis opstår koncertens musikalske univers. Undervejs sender Geir Lysne emojis til musikerne, som fortolker dem på stedet. Bedende hænder kan blive til en stille klang, ild kan udvikle sig til energiske soloer, og en smiley med solbriller kan sende musikken i helt nye retninger. Ingen ved på forhånd præcis, hvordan koncerten kommer til at lyde - heller ikke musikerne. 

Eleverne er derfor ikke kun publikum, men en aktiv del af oplevelsen. De inviteres til at udforske følelser og opleve, hvordan musik kan udtrykke det, der kan være svært at sætte ord på. De kommer helt tæt på både orkestret og mærker, hvordan musik kan sætte lyd på det, vi alle mærker, men ikke altid kan forklare.

Praktisk information

Sted
Turkis
Vester Allé 15
8000 Aarhus C
Forløbstype
Forløb med formidler
Koncert
Målgruppe
2. klasse
3. klasse
4. klasse
Fag
Dansk
Drama
Medier
Musik
Pris
Gratis
Periode
06.11.2026 - 06.11.2026
Skjul detaljer

Der er en koncert kl. 09.00 og en koncert kl. 11.00. 

Varighed
60 minutter
Emneområde
Film, musik, teater og dans
Litteratur, medier og sprog
Trivsel, fællesskab og mobning
Tværfaglige tilbud
Faciliteter
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold

Tilmelding

Gratis

Tilmelding sker på mail. I mailen skriver man:

  • Om tilmelding er til koncert kl. 9.00 eller 11.00.
  • Navn på skole og klassetrin
  • Antal elever og lærere
  • Navn, telefonnummer og mailadresse på kontaktlærer