Broderet samtidsportræt
Beskrivelse
Dette forløb foregår både på KØN og på skolen fra januar t.o.m. juni 2027.
Forløbet består af tre trin.
- BESØG PÅ KØN
Med klassen besøger I udstillingen Vi broderer! i selskab med en af KØNs dygtige formidlere mellem januar-marts. Her får I en introduktion til udstillingen og dens tematikker, vi snakker om forventninger i skolen, både før og nu. Hvorfor skulle kun piger engang bruge deres skoletid på at brodere? Eller hvorfor laver man mindre håndarbejde i dag?
Forløb med formidler varer 30 minutter.
- TID TIL AT BRODERE
I får et kit med hjem til klassen med materialer og forklaringer, så det er lige til at gå i gang. Hver elev syr/broderer sit eget portræt. Portrætterne sys sammen på lange stofbaner, som afleveres på KØN senest d. 24. marts.
- FERNISERING OG UDSTILLING
KØN inviterer til børneudstilling i april – alle portrætterne kommer op at hænge. Vi holder fernisering for alle de deltagende skoleklasser.
Efterfølgende kan børnene besøge udstillingen sammen med deres familier – hvert barn får 3 fribilletter til udstillingen.
Forberedelse
Når lærer har tilmeldt sin klasse pr. mail til forløbet vil man modtage undervisningsmateriale til at brodere portrætter på skolen og aftale dato og tidspunkt for et besøg på KØN i udstillingen Vi broderer! med klassen mellem januar til marts.
Formål
- Eleverne bliver bevidste om, at opfattelser af køn, krop og seksualitet hænger sammen med den kulturhistoriske kontekst, og at disse opfattelser forandrer sig over tid
- Eleverne reflekterer over håndarbejdes kønnede kulturhistorie i Danmark
- Eleverne får mulighed for at opleve glæden ved at skabe og opnå tillid i egen skaberkraft
Praktisk information
Se flere detaljer
Vigtige datoer
- 11. december: Udstillingen Vi broderer! åbner. Der er fri adgang til ferniseringen, så alle lærere er velkomne til at komme forbi.
- 18. december: Deadline for tilmelding til forløbet på mail: undervisning@konmuseum.dk
- 5. januar – 16. januar: Broderikits kan afhentes af lærer på KØN
- Januar, februar, marts: Lærer booker på forhånd et forløb i udstillingen på KØN og broderer hjemme i klassen
- 24. marts: Deadline for at aflevere klassens broderier på KØN
- 23. april: Fernisering for skoleklasser på KØN
- 24. april – 17. maj: Udstillingen er åben. Børn og familier kan besøge udstillingen
- 1.-11. juni: Lærer afhenter klassens broderier på KØN
Materialer til broderede portrætter
Lærer får pr. mail undervisningsmateriale til broderet portræt på pdf
Klassekit til broderi afhentes på museet mellem 5.-16. januar.
Indhold i klassekit til broderi:
- Stof
- Broderigarn
Derudover skal I bruge:
- A4-papir
- Tykke tuscher el. tykke blyanter
- Sakse
- Limstifter
- Synåle: Spise broderinåle med lange øjer, f.eks. str. 9
Tilmelding
Læs mere og book forløbet her.
Forløbet kan bookes alle ugens hverdage mellem 9.30-16.00.

