Astronomi – Exoplaneter og Liv i Rummet
Beskrivelse
Eleverne vil først blive præsenteret for lidt indledende astronomi omkring vores placering i solsystemet igennem en ”elevmodel” i skolegården, og herefter vil vi zoome ud og kigge på vores placering i mælkevejs-galaksen og universet.
Herefter vil der være en kort introduktion til exoplaneter (planeter der kredser om andre stjerner end solen), de forskellige metoder til at finde og analysere dem, og hvad man har fundet indtil videre. Dette vil blive fulgt op med en eksperimentel elevøvelse, hvor eleverne selvstændigt skal opstille et modelforsøg, der demonstrerer transitmetoden.
Til sidst vil der være fokus på muligheden for liv i andre solsystemer; hvad kendetegner liv? Hvilke forhold skal der være på en planet for at liv kan opstå? Og hvordan kan man undersøge dette observationelt? Dette vil blive opfulgt med et modelforsøg, hvor egenskaber ved ”den beboelige zone” kan undersøges.
Hvis det ønskes kan, forløbet blive opfulgt med et aftenbesøg, hvor eleverne selv kan tage flotte farvebilleder af f.eks. galakser, tåger eller månen med gymnasiets Seestar S50 smart teleskop.
Formål
Formålet med forløbet er at give eleverne en forståelse af vores plads i universet samt kendskab til noget af den nyeste viden og forskning inden for astrofysik. Eleverne vil gennem selvstændige undersøgelser bl.a. stifte bekendtskab med eksperimenter og modellers rolle i naturvidenskab, og hvordan disse i kombination med teori, kan give en god forståelse vores placering i universet, exoplaneters egenskaber og muligheden for liv i rummet.
Praktisk information
Se flere detaljer
Marselisborg Gymnasium, Birketinget 9, 8000 Aarhus C
Se flere detaljer
En klasse/gruppe på maks. 30 elever
Tidspunkt aftales med Marselisborg Gymnasium. Tilbydes først fra skoleåret 26/27
Se flere detaljer
3-5 timer (kan tilpasses efter behov)
Se flere detaljer
Mulighed for at købe mad i vores kantine (med dankort) i tidsrummet 9:30-10:00, 11:30-12:00
og 13:30-13:45
Tilmelding
Kontakt Vibeke Rasmussen for booking - mail@marselisborg-gym.dk




