Kom med på vores ”klassiske” byvandring, hvor vi fortæller om:
- Vikingebyen Aros’ opståen omkring år 770.
- Middelalderens magtfulde kirkefyrster og deres forhold til adel og kongemagt.
- De snævre, stinkende gader inden for voldene i det gamle Aarhus
- Storkøbmændenes æra fra 1400-tallet og til midt 1800-tallet
- De fine gamle købmandsgårde, hvoraf enkelte er her endnu.
- Den begyndende industrialisering
- De gemte og glemte industrivirksomheder i centrum af Aarhus.
- Nutidens videns-og uddannelsessamfund It-firmaer, caféer og summende ungdomsliv.
Vi går i historiens spor og fortæller de gode historier om Aarhus gennem 100 år. Og trækker tråde op til i dag og i morgen - i en by præget af vækst og udvikling.
NB. Turen kan efter ønske - foruden på dansk - gennemføres på engelsk eller tysk.