Gratis minioplæg fra én af Teaterhuset Filurens teaterpædagoger
Nu er der fuld gang i skoleåret, og I er ved at finde hverdagen sammen med eleverne i jeres klasser, men måske er det også nu, at I som lærere og pædagoger kunne ønske jer et lille inspirationsinput til jeres daglige kontinuerlige arbejde med klassetrivsel?
Teaterhuset Filuren tilbyder et helt gratis 25 min. oplæg for lærere og pædagoger på mellemtrinnet, hvor teaterpædagog Malene Hedetoft kommer ud til jer med en ganske kort præsentation af hendes teaterpædagogiske vinkel på trivselsarbejde, og hvor I selv får lov at prøve kræfter med et par enkelte praksisøvelser.
Så har I et årgangs-teammøde eller et fagligt møde for hele mellemtrinnet, hvor I kunne tænke jer et lille input og et perspektiv på, hvordan man kan arbejde med et kropslig praktisk bidrag ind i jeres kontinuerlige trivselsarbejde med klasserne? Så book ”Trivsel – med kroppen forrest”.
Læs mere om oplægget her og book ved at skrive en mail til iskolen@filuren.dk.
Se alle Teaterhuset Filurens teaterpædagogiske forløb her