Nyhed

Gå på opdagelse i Grønlands kunst og kultur

I det kommende skoleår retter Børnekulturhuset blikket mod Grønland. Grønland er årets kunstneriske tema, og gennem en række workshops inviteres skoleklasser til at gå på opdagelse i grønlandsk kunst, kultur, myter og fortællinger.

I løbet af skoleåret kan eleverne blandt andet arbejde med grafiske tryk inspireret af tupilakker, eksperimentere med perler og fordybe sig kreativt i Grønlands dyr, natur og fortælleverden.

De første workshops er allerede klar til booking på ULF, og der kommer løbende flere til i løbet af skoleåret. Læs mere og book dem via linket her under.  

Praktisk information

Målgruppe

0.-9. klasse.