Forsøgsdyr eller mennesker?
8.-10. kl. og ungdomsuddannelser. Workshop om dilemmaer i medicinsk forskning
Hvordan udvikler man nye lægemidler? Dyreforsøg har i mange årtier dannet fundamentet for den medicinske forskning. Nye metoder, herunder undersøgelser på væv fra mennesker, har i de seneste år dog åbnet for nye muligheder. I denne workshop bliver eleverne præsenteret for forskellige modeller, som bruges i forskningen.
Eleverne arbejder konkret med et lægemiddels vej fra idé til salg på apoteket, og der indgår autentiske genstande fra forskernes laboratorie, herunder organer fra dyr og mennesker, i workshoppen.
Som afslutning bliver eleverne bedt om at tage stilling til konkrete etiske problemstillinger ud fra forskellige cases, hvor de skal påtage sig rollen som medlemmer af videnskabsetisk komité.

