Få Teaterhuset Filuren forbi til gratis præsentation af forløb
Hos Teaterhuset Filuren kan du booke mange forskellige forløb. Hvad med et forløb med fokus på trivsel? Eller et hvor der stilles skarpt på teaterpædagogik som didaktisk tilgang i danskundervisningen? Vi har forløb til alle klassetrin og formater, som spænder fra et enkelt besøg og op til fem besøg i jeres klasse af en professionel teaterpædagog - og der kan søges fuld økonomisk refusion ved ULF på alle vores forløb.
Men måske finder I det uoverskueligt at finde frem til netop dét forløb, der passer til jer og jeres ønsker og behov? Derfor tilbyder vi kvit og frit at komme på besøg hos jer til et stormøde for alle skolens lærere eller lave en lille infobod på jeres lærerværelse en dag, hvor det passer jer. Her fortæller vi om vores forløb, og der vil være mulighed for, at I kan reservere forløb til jeres klasser i det kommende skoleår.
Tøv ikke med at ringe eller skrive til Anna på 21339774 eller asg@filuren.dk for at lave en aftale om at få Teaterhuset Filurens infobod på besøg.
Læs mere om Teaterhuset Filurens forløb her.