Dagtilbud

SKRALLEBANG AlTid til børn

Beskrivelse

SKRALLEBANG AlTid til børn spiller aktive koncerter for børn og deres voksne.
SKRALLEBANG er leg, læring, sang, musik, bevægelse, fantasi, fortælling, GRIN og rigtig god børnemusik!

Vi har sammensat en lang række temakoncerter, hvoraf mange af dem kredser om børnebøger og eventyr.
Vi vil gerne give historierne videre på nye, skøre måder. Men vi kan også sammensætte en koncert efter ønske.
Skal I f.eks. afslutte jeres bondegårdstema, holde cirkusfest, have bevægelsesuger eller fejre noget andet med et brag af en SKRALLEBANG koncert, så sammensætter vi en koncert, som passer til lige præcis JER!

Vi vil gerne inspirere til at synge, dramatisere og lege på nye finurlige måder.

Bandet består af Nana Bang Kirkegaard og Søren Jensen.

Udgivelser: 12 sange og en sangbog i 2018. 12 sange i april 2021, 3 julesange i november 2021 og i maj 2025 udgav vi 9 sange inspireret af Ole Lund Kirkegaards bøger. 
De kan streames der, hvor I normalt streamer. Se mere på www.skrallebang.dk

Vi sammensætter vores koncerter efter hvilken aldersgruppe, vi skal spille for (1-9 år)
Vi spiller gerne for 12 børn på Grøn stue - men også for hele dagtilbuddet. Vi spiller ude, inde, oppe og nede.

 

Forberedelse

Vi spiller ofte institutions-koncerter sammensat efter, hvilke eventyr og børnebøger børnene har kendskab til. 
Har I f.eks. eventyruge, snakker vi sammen om, hvilke eventyr I evt. skal gå i dybden med. Det kan typisk være Rødhætte, Klods Hans, De 3 bukkebruse, Guldlok, Fyrtøjet og måske Den lille havfrue. Vi har mange, mange eventyr på repertoiret, og der kommer hele tiden nye til.
Man kan selvfølgelig også vælge at arbejde med eventyrene efter koncerten.

Formål

Vi vil gerne inspirere, glæde, inddrage og give "AHA-oplevelser". Samtidig vil vi gerne præsentere børn og voksne for rigtige instrumenter og god børnemusik.
Med udgangspunkt i klassiske børnefortællinger som f.eks. Otto er et Næsehorn, Lille Virgil, Guldlok, Fyrtøjet, Gummi Tarzan og Ole Lukøje, tager vi børn og voksne med på tur i børnelitteraturen på den SKRALLEBANGske måde.

 

Praktisk information

Forløbstype
Forløb i institutionen
Koncert
Målgruppe
1 år
2 år
3 år
4 år
5 år
6 år
Læreplanstemaer
Kommunikation og sprog
Krop, sanser og bevægelse
Kultur, æstetik og fællesskab
Social udvikling
Pris
5000 kr. pr. forestilling
Momsfrit
Periode
Hele året
Skjul detaljer

Kontakt os vedr. pris hvis I ønsker flere koncerter på én dag.
 

Vi har ikke noget max. antal deltagere. Der skal bare være plads til bevægelse.

Varighed
50 minutter
Skjul detaljer

Hvis I ønsker at koncerten skal vare kortere eller længere - fordi den evt. skal tilpasses et program - så er det selvfølgelig muligt.

 

Emneområde
Film, musik, teater og dans
Idræt og bevægelse
Litteratur, medier og sprog
Trivsel, fællesskab og mobning

Tilmelding

5000 kr. pr. forestilling
Momsfrit

Kontakt os vedr. pris hvis I ønsker flere koncerter på én dag.
 

Tlf.: 24235223