Dagtilbud
Gratis

PIND & JORD kunstnerworkshop

Billede

Beskrivelse

PIND & JORD er to kunstworkshops, hvor de 5.-6. årige børnehavebørn udforsker daginstitutionens omgivne natur og naturens materialer med hovedvægt på jord og træ sammen med kunstner Henrik Jul Ebbesen.

Den omgivne natur kan være legepladsen, skoven, stranden, marken, vejkanten, parken mv. Sammen skal I undersøge og lege med naturens materialer – og skabe små værker sammen og hver for sig. I skal fx lave afstøbninger med gips, ler og sand i og med naturen. 

PIND & JORD fokuserer på børns naturligt undersøgende, legende, sanselige og kropslige tilgang til det at være sammen om at skabe kunst og undersøge naturmaterialer; hvad er træets, pindens, jordens, lerets, sandets egenskaber og ’sprog’, og hvordan kan det bruges til at sætte kunstneriske aftryk og skabe Land Art.

Forløbet er inspireret af Reggio Emilia-tilgangen til børn, natur og kreativitet.


Varighed: To workshops á to timer med en uges mellemrum.
 

Formål

  • at lade børnene undersøge materialer for at skabe kunst
  • at sætte sanserne i spil
  • at møde den professionelle kunst - med fokus på processen

Praktisk information

Forløbstype
Forløb med formidler
Forløb i institutionen
Målgruppe
5 år
6 år
Læreplanstemaer
Kultur, æstetik og fællesskab
Natur, udeliv og science
Pris
Gratis
Antal
10-15 børn pr. workshop
Periode
25.08.2025 - 03.10.2025
Skjul detaljer

Ved udeblivelse eller afbud senere end 14 dage før afvikling opkræves institutionen 1200 kr.

Varighed
2 timer
Skjul detaljer

To workshops á to timer med en uges mellemrum. De samme børn deltager i begge workshops.

Emneområde
Kunst, arkitektur og design
Natur, friluftsliv og udeskole

Tilmelding

Gratis

Ved udeblivelse eller afbud senere end 14 dage før afvikling opkræves institutionen 1200 kr.

Tilmeldingen gælder for to workshops á to timer med en uges mellemrum.
Starttidspunktet er det samme begge dage og det er de samme børn, der deltager i begge workshops.