Halfdans ABC-univers på egen hånd
Beskrivelse
Kom ind i Halfdan store ABC-Univers, hvor Else elsker Pølse lige så højt som Pelse, Anemoner flyver rundt ved Trekroner og Brandbiler bakser med Bennys Bukser!
Her kan I arbejde med ord og rim, der vækker genklang i store og små. I kan undersøge, hvad bogstaver er for en størrelse, søge efter egne yndlingsbogstaver og rim og gå på opdagelse i billeder, spande, kasser, kander, nissers næsebor og æslers ærtebælge.
I rummet tilskyndes legen i læringen, og der lægges op til lege med nysgerrighed og undren i centrum; inspiration til arbejdet med bogstaver og ord.
Aktiviteter
Der er plads til 12-15 børn ad gangen i Halfdans ABC-univers. Hvis gruppen er større skal den deles i to. Mens den ene gruppe er i Halfdans ABC-univers, kan I arbejde med den anden gruppe i vores teaterrum med masser af kostumer eller fx. lave skriveværksted eller anden leg med ord i vores café.
Forberedelse
I skal selv tilrettelægge forløbet og hvis gruppen dels i to, skal mindst to pædagoger deltage.
Det er altid en god idé at gå på opdagelse i rimene, før I kommer hos os; men er rammer og tid ikke til det, er det absolut ingen hindring.
Nederst på siden her kan du downloade et inspirationsmateriale til forløbet.
Formål
- at arbejde med rim og remser
- at arbejde med sprogligudvikling gennem leg
- at arbejde visuelt med bogstaver og ord
- at fordybe sig i Halfdans Rasmussens ABC-univers
Praktisk information
Se flere detaljer
Indgang F. Ring på dørtelefonen 'Børnekulturhuset'
Se flere detaljer
Hvis der er flere end 15 børn i gruppen, skal den deles i to.
Se flere detaljer
Der er hverken lift eller elevator i bygningen.
Tilmelding
Skriv en mail med følgende oplysninger:
- Hvornår ønsker I at booke forløbet (gerne med flere mulige datoer)
- Navn og telefonnummer på kontaktperson
- Institutionens navn
- Antal børn