Vil du gemmes eller glemmes

Af Teatret Gruppe 38 - 06.01.2022

En forestilling om erindring; fuld af humor og stille sørgmod. Om de mennesker, forståelser og misforståelser, der formede os for evigt, og gjorde os til dem, vi er. Forestillingen spiller for 3.-10. klasse i perioden d. 28. januar - 3. februar.

Vil du brændes, begraves, frysetørres, gemmes eller glemmes?
Begraves, tak.
Med jord på?
Ja, tak.
Så skal du lige huske at lukke munden.

Hvad ser børnene, når de kigger? Hvordan forklarer de det uforklarlige for sig selv og hinanden? Hvilke spor sætter de vidunderlige, de uforståelige, de sære og de sorgfulde møder med den verden, der tilhører de voksne?

Vi smugkigger ind i barndommens landskaber. Med de mennesker, skæbner, forståelser og misforståelser, der former os for evigt.

Yderligere information