Vær med til at fejre Billedkunstens Dag

03.02.2016

Den 16. marts fejres Billedkunstens Dag over hele landet. Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst har lavet et inspirationskatalog, som kan give dig nogle gode idéer til, hvad I kan lave hos jer.

Billedkunstens Dag er en tilbagevendende landsdækkende begivenhed, hvor der sættes spot på billedkunst til børn og unge og viser mangfoldigheden i billedkunstundervisningen.

Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst opfordrer til, at I laver billedkunstaktiviteter i det offentlige rum, hvor børn og unge – og deres familie, venner eller forbipasserende kan få nogle overraskende billedkunstoplevelser. I kan også holde åbent billedværksted for elever og forældre.

Læs mere og download et inpirationskatalog på hjemmesiden: www.kbub.dk