Udendørs skolekoncerter
Koncerterne foregår udenfor fx på boldbanerne eller i skolegården. ÆSKEN kan spille to koncerter af ca. 45 minutter i træk, så eleverne kan deles i to grupper (75-100 elever i hver gruppe).
”Det var rigtig sjovt at have besøg af ÆSKEN, fordi man blev i godt humør og kom til at svede af at danse så meget. Det var dejligt, at der skete noget andet end der plejede i undervisningen.” (Vigga Kielemann Thomassen, 2.B, Skæring skole)
ÆSKEN er erfarne musikere, som er vant til at spille for børn i alle mulige sammenhænge. De har forskellige udgaver af deres koncept, men der er under alle omstændigheder sang- og bevægelsesaktiviteter, som får humor og glæde ind i hverdagen og understøtter, at vi stadig er sammen, selvom vi er det på afstand.
Koncerterne planlægges i samarbejde med Børnekulturhuset, men det vil være skolens ansvar, at eleverne opdeles og placeres, så sundhedsmyndighedernes retningslinjer ift. afstand overholdes.
Tilbuddet, som er gratis for skoler i Aarhus Kommune, gælder indtil 1. juni 2020 eller indtil de fem gratis koncerter er afsat.
Kontakt børnekulturkonsulent Astrid Guldhammer for mere information: Astrid Guldhammer, asg [at] aarhus [dot] dk, 2920 4434