Det lille skibsbyggeri

Tag dine elever med til verdens hårdeste havkapsejlads – The Ocean Race - helt gratis!
The Ocean Race – tidligere kendt som The Volvo Ocean Race – kommer til Aarhus 29. maj - 8. juni 2023. Det er første gang nogensinde, at Danmark bliver et stopover på Ocean Race-ruten.
Du og dine elever har nu en unik mulighed for at opleve dette MEGA-event på nærmeste hold.
Vi sætter fuld sejl under aktiviteterne med en kæmpe læringsfestival med et hav af inspirerende og sansende workshops og aktiviteter. Det handler om læring med fokus på hav, vind, eventyr og bæredygtighed – og der er noget for alle fag og klassetrin.
Planlæg og book allerede nu en spændende og indholdsrig dag for dine elever, hvor I under The Ocean Race kan møde nogle af de skarpeste og dygtigste skoletjenester på havnefronten i Aarhus.
Læringsforløbene og aktiviteterne har fokus på bæredygtighed i bred forstand og knytter an til FNs 17 Verdensmål for bæredygtighed. Det er formålet, at børn og unge arbejder med bæredygtig adfærd og involveres direkte.
Alle læringsforløb og aktiviteter har afsæt i hav og vind. Det gælder både aktiviteter på land og strand samt på og i vandet. Overordnet set handler det om, hvordan vi sammen kan passe bedre på vores blå planet.
Dette sker via specielt tilrettelagte kreative læringsforløb, som alle har fokus på motivation, engagement og bæredygtighed. Den lokale forankring omkring havneområdet i Aarhus og Aarhusbugten er central, men det lokale knyttes til det globale. Aktiviteterne tilbydes institutioner og skoler.
Seneste forløb
Der er flere spændende forløb, som stadig kan bookes.
Byg din egen Smart Building (for 5.-9. klasse)
Korn og brød - med et drys fra havet (for 4.-7. klasse)
Lær om havet med The Ocean Race (for 0.-10. klasse)
Tag på Madspildsskole med Arla og Arla Fonden (for 6.-8. klasse)