Teaterpædagogiske forløb til jeres forår?

Af Teaterhuset Filuren - 16.11.2020

Kunne du og din klasse tænke jer at få en teaterpædagog ud til jer i det nye år og sætte gang i krop, fantasi og sanselig/æstetisk tilgang til læring?

Det kan stadig nås at booke et forløb hos Filuren I Skolen til dette skoleår, og selv om nogle af vores forløb er udsolgt, så har vi stadig forløb, der henvender sig til såvel indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen.

Vi har mange forskellige forløb, der varierer både i varighed og fokus. Der er mulighed for en enkel dags workshop eller et forløb, hvor teaterpædagogen kommer ud til jer over flere gange (f.eks. fem gange 1½ time fordelt over fem uger). Vi har forløb med fokus på at skabe æstetisk sammen, at bruge teater som didaktisk redskab ind i dansk- eller engelskundervisningen eller at sætte fokus på trivsel og klassefællesskab.

 

Lyder det som noget for din klasse og dig? Så ring og få en snak med eller skriv til Filuren I Skolen ved Malene Hedetoft 30264339/mh [at] filuren [dot] dk

Eller kig ind på vores hjemmeside - klik her - og orienter dig i vores forskellige forløb.