Teaterforestilling: Romeo & Julie

Teaterforestilling: Romeo & Julie

Af Aarhus Teater - 24.06.2021

Til februar 2022 spiller Aarhus Teater Shakespeares mesterlige kærlighedstragedie for fuld udblæsning

En balkon i den italienske by Verona har i generationer tiltrukket unge forelskede sjæle med magnetisk kraft. Det var nemlig her, Shakespeare for over 400 år siden lod alle tiders mest ikoniske kærlighedshistorie udspille sig.

Romeo og Julie er de to unge, som ved et storslået maskebal forelsker sig stormfuldt i hinanden. Det er kærlighed ved første blik – et afsindigt hormonsus. Men det er samtidig en umulig kærlighed, for deres to familier, Montague og Capulet, har i årevis ligget i uforsonlig fejde med hinanden. Og nu står forelskelsens rene og ufordærvede uskyld overfor slægternes håndfaste kurs.

Ta' dine elever med i teateret og se ROMEO & JULIE d. 3. februar - 12. marts 2022!
Bestil billetter via Aarhus Teaters hjemmeside

Få et gratis* teaterværksted som forberedelse FØR I skal i teateret
Kom på et 3 timers værksted i forbindelse med at I skal se ROMEO & JULIE! På værkstedet arbejder vi med forestillingen, så eleverne mærker den på egen krop inden de skal opleve den udspille sig på Store Scene.  

* Gælder skoler i Aarhus Kommune ved køb af min. 20 teaterbilletter
- øvrige skoler 1.000 kr.

Undervisningsmateriale
Der bliver udarbejdet et undervsiningsmateriale til forestillingen. Dette vil du kunne finde medio januar 2022 på Aarhus Teater Lærings hjemmeside

Yderligere information
Køb jeres billetter til skolepris 65 kr. pr. billet