Teater og film på bibliotekerne

25.01.2016

Lad de små opleve filmens og teatrets magi, når bibliotekerne byder indenfor.

 

BARKENTINS TEATER OPFØRER INDENI

Fra 1½ - 4-år.

Tag med på en opdagelsesrejse med et medlevende publikum, hvor der er plads til at blande sig. Barkentins teater laver en forestilling om at kunne gennemskue, hvad der er bag noget andet. Lysten til at gå, lysten til at løbe, lysten til at lege, lysten til at plaske, lysten til at opleve… Et par gummistøvler går hele vejen, men hvor langt kan de gå, og hvornår går en gummistøvle for langt?

Forestillingen er en del af Børnekulissen projekt: ”Scenekunst stimulerer sproget”.

Tilmelding er nødvendig. Gratis billetter via aakb.dk

Hjortshøj Bibliotek tirsdag d. 2. februar kl. 10

Lystrup torsdag d. 4. februar kl. 10

Tilst torsdag d. 11. februar kl. 10

Skødstrup torsdag d. 18. februar kl. 10

 

 

UNDER MIT TRÆ – TEATER

Fra 3-5 år.

Risskov Bibliotek mandag d. 22. februar kl. 10

Under et træ sidder en kone. Det er hendes træ. Det viser hende alle årstiderne, så hun kan holde styr på, at året går. Hendes ven egernet har en hule i træet. Meget skal gøres, og alting skal man nå, inden årstiderne skifter. Frøet skal plantes, når det er forår. Fødderne skal i vand om sommeren. Om efteråret skal der samles forråd, og en dejlig varm kop æblete er, hvad man trænger til om vinteren. Denne varme og musikalske fortælling om årstiderne fører de små gennem årets gang og de mange gøremål for dyr og mennesker.

Arrangementet er et samarbejde mellem biblioteket og Børnekulissen.

 

 

HØJTLÆSNING

Fra 1½ - 6 år.

Sabro bibliotek, onsdag d. 17. februar kl. 10-12

Når de store holder ferie, skal der hygges for de små. Der bliver løbende læst højt hele formiddagen for børn og forældre, bedsteforældre, dagplejere og pædagoger.
Nye og gamle billedbøger samt en fagtesang eller to er på programmet.
Tilmelding er ikke nødvendig.

 

 

POPCORN TIME – FILM FOR DE MINDSTE

Hasle Bibliotek Onsdag d. 3. februar kl. 10 og kl. 11

Kim Fupz Aakesons filmatiserede, moderne børneklassikere om Vitello, Poulsens pirater og Da Gud fik en hobby.

 

 

HØJTLÆSNING OG FILM

Fra 1½ - 6 år.

Gellerup Hver onsdag kl. 9.30-10.00 fra 13. januar til 1. juni

Vi vil gerne læse gode billedbøger højt for børn og alle er velkomne. Både dem fra børneinstitutioner, og børn fra dagplejen samt børn med deres forældre. Den sidste onsdag i hver måned viser vi film.

Tilmelding er ikke nødvendig.

 

 

TIRSDAGSFILM

Fra 3 - 6 år.

Det er en overraskelse, hvad vi skal se! Filmvisningen varer ca. ½ time, og man er velkommen til at benytte biblioteket til madpakkespisning bagefter.

Åby Tirsdag 2. februar kl. 10.00

Tirsdag 16. februar kl. 10.00

Tilmelding er ikke nødvendig.

Lystrup Tirsdag 2. februar kl. 10.15

Tirsdag 16. februar kl. 10.15

Tilmelding er nødvendig. Gratis billetter via hjemmesiden.