Tag storebørnsgruppen med til teater

En morgen modtager Frida på mystisk vis et brev.
Brevet er fra hendes bedste ven Carlos, som for længe siden flyttede til et fremmed land på den anden side af jorden. Han inviterer hende på besøg.
Frida pakker straks sin høne, sin kat, sin helt specielle kuffert og tager afsted. Det skal dog vise sig, at rejsen bliver mere udfordrende, vanskeligere - og også meget mere magisk - end forventet.
Fridas store rejse er en finurlig håndlavet fortælling om venskabets kraft, formidlet via det ordløse, farverige billedunivers, der kendetegner Paolo Nani Teaters forestillinger.
Yderligere information