Ta’ klassen med på klapjagt

13.12.2016

Nyt forløb på Naturskolen giver anledning til en sund debat om jagt, etik og dyrevelfærd. Ta’ klassen med på såten og leg jæger for en dag.

Der er ofte debat om det etiske aspekt i jagt. ”Det er synd for dyrene”, lyder ét argument. ”Det er menneskets naturlige instinkt at jage”, lyder et andet. Vi befinder os midt i en lev-af-naturen-bølge, og det er in at fange og slagte sin egen mad. Så hvorfor ikke prøve en simuleret jagt med klassen og lade eleverne danne deres egne holdninger til jagt?

Det nye forløb ”Klapjagt med jagthorn og vildtparade” på Naturskolen er tilrettelagt til elever i 8. og 9. klasse, men andre er også velkomne.

Yderligere information