Syng med Aarhus Symfoniorkester og Sangkraft

Af Sangkraft Aarhus - 09.08.2021

Igen i år er det muligt for skolekor at deltage i julekoncert med Aarhus Symfoniorkester i samarbejde med Sangkraft Aarhus. I år er det Händels Messias, der er på programmet - i en udgave særligt arrangeret til lejligheden og sunget på dansk.

Vi er glade for igen at kunne indbyde skolekor fra 3. klasse og op til at medvirke i vores traditionsrige familiejulekoncert Onsdag den 15. december 2021 kl. 19.00 i Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus

I år bliver det Händels Messias i en børnevenlig version arrangeret af John Frandsen. Der synges på dansk. Ole Faurschou er dirigent.

Foruden skolekor, vil både Det Jyske Musikkonservatoriums Pigekor og Skt. Clemens Drengekor medvirke, solister er en drengealt samt sopransolisten Sophie Thing-Simonsen.

Kontakt Christina Holm Dahl, Sangkraft Aarhus for information om datoer for prøver og øvrige oplysninger: christina [at] sangkraftaarhus [dot] dk, tlf. 20156370.

Yderligere information