Springfrøprisen 2017

07.02.2017

Springfrøprisen uddeles én gang om året til kreative skoleprojekter i de praktiske og musiske fag i grundskolen.

Ansøgningsfristen til Springfrøprisen den 1. april nærmer sig med hastige skridt. Derfor er det nu, du skal sprede kendskabet til prisen ud vidt og bredt blandt skolelærere og andre interesserede i dit netværk.

Vinderen af Springfrøprisen modtager - foruden æren - 25.000 kroner, andenpladsen 15.000 kroner og tredjepladsen 10.000 kroner. Første-, anden- og tredjepladsen bliver ligeledes inviteret til en prisuddeling i starten af juni, og deres undervisningsforløb bliver beskrevet på EMU.dk.

Prisen er stiftet af Kulturministeriet og Undervisningsministeriet i fællesskab.

Yderligere information