SKAM 3

Af Musikhuset Aarhus - 11.04.2019

Norsk kultserie bliver til forrygende teater i Aarhus

Kæmpesuccesen SKAM er en af de stærkeste og mest troværdige historier om unge, der findes. Til november indtager SKAM3 Musikhuset, hvor seriens tredje sæson bliver forvandlet til en vedkommende teaterforestilling fortalt i øjenhøjde. SKAM3 er historien om Isak. Om Isak og Even. Om at finde kærligheden og at forstå sine følelser for et andet menneske – uanset køn. At kærligheden er størst af alt og kender ingen grænser.

Københavnske Avenue T står bag forestillingerne i SKAM-serien, som har fået både anmelder- og publikumsroser for både iscenesættelsen, de unge skuespillere og evnen til at gøre teater relevant for både unge og deres forældre.

Yderligere information
SKAM 3 spiller to skoleforestillinger hhv. 13. og 14. nov. Begge dage kl. 11. Bestilling af billetter til skoleforestillingen sker til Bodil Siesbæk i Musikhuset på bsier@aarhus.dk Billetter kan købes direkte via et link, eller der kan laves et fakturasalg, der kan sendes til institutionen.