Se vores nye årsplan!

Af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune - 08.06.2020

Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus er nu klar med årsplanen for 2020- 2021, hvor du finder mange nye spændende forløb. Vi har stadig også vores klassikere: "Den gode bibelhistorie" og "Påsken i billeder". Alle forløb er gratis og lever op til fælles mål

LÆG DIN ÅRSPLAN OG BLIV KLAR TIL PRØVEN

Kurset er målrettet lærere i udskolingen, og handler om hvordan undervisningen og prøven kan forberedes igennem en velovervejet årsplan. Vi gennemgår prøveforløbet trin for trin, og lærerne går fra kurset med en årsplan for kommende skoleår, som er udarbejdet med prøven i sigte.  

Se kurset her:
https://www.ulfiaarhus.dk/kursus/laeg-din-aarsplan-og-bliv-klar-til-proeven

TEMA OM SORG

Hvis vi ønsker, at sorg ikke længere skal være et tabu, så bliver vi nødt til at lære vores børn og unge at turde tale om sorg og give dem et sprog, som de kan brug i den forbindelse. Derfor udbyder vi i dette skoleår hele tre projekter om sorg. 

Indskolingen: Sorg og livsmod - når de mindste mister 

Mellemtrinnet: Spor efter et liv - om at miste og samle spor

Udskolingen: Klædt på til sorg

Projekterne er ikke tænkt som en del af en sorgbearbejdelse, men som en mulighed for arbejde med et emne, som kan være svært at tale om.

Meld jer til projekterne her:
https://www.skole-kirke-aarhus.dk/

Yderligere information