Praksisworkshop KONG LEAR - på engelsk

Praksisworkshop på engelsk - Kong Lear

Af Aarhus Teater - 11.11.2020

Som noget helt nyt, så udbyder vi i denne sæson en praksisworkshop for engelsklærere - på engelsk! Workshoppen er tilrettelagt, så teaterøvelserne kan tages direkte med ud i undervisningen bagefter.

Magt, kærlighed og vanvid

Kong Lear er en af Shakespeares vildeste og stærkeste tragedier. En universel historie om en banal arvesag i en familie, som pludselig eksploderer i intriger og forræderi, magt, begær og grådighed. Det er ondskab og kærlighed på den store klinge - fortalt i et sprog, der dufter af rosenvand og drypper af slangegift.

Det er dansk teaters klassikerdronning, mesterinstruktøren Katrine Wiedemann, der iscenesætter Shakespeares storværk, der starter med, at Kong Lear efter et langt liv på magtens trone vælger at abdicere og gå på pension. Men hvordan skal han dele sit rige mellem sine tre døtre? Han beslutter, at døtrene skal fortælle ham, hvem af dem, der elsker og ærer ham højest. Ved at blande følelser og fornuft begår Kong Lear en fatal fejl. En fejl, der sender ham ud i et afmægtigt vanvid.

Hvad får du som engelsklærer ud af værkstedet/workshoppen?

Du vil komme til på egen krop at prøve af, hvordan du kan arbejde kropsligt med tematikker, replikker og kunstneriske greb fra Aarhus Teaters opsætning af KONG LEAR.

Som noget helt nyt, så udbyder vi i denne sæson en praksisworkshop for engelsklærere - på engelsk! Workshoppen er tilrettelagt, så teaterøvelserne kan tages direkte med ud i undervisningen bagefter. Det kropslige arbejde med Shakespeares gamle tekst vil styrke elevernes faglige kompetencer som fx bedre sprogforståelse, mundtlig fremstilling og analyse og fortolkning.

Workshoppen vil give dig inspiration til at arbejde med Shakespeare og KONG LEAR i en undervisningssituation, hvor krop og stemme går forrest i mødet med forestillingen.

Workshoppen foregår på Aarhus Teater i et af vores undervisningslokaler og vil blive varetaget af en professionel teaterpædagogisk underviser.

Målgruppe: Engelsklærere på ungdomsuddannelser. Andre faglærere er naturligvis også velkomne.

Praksisworkshoppen foregår hovedsageligt på engelsk. Kurset er næsten udsolgt d. 10. februar, men der er stadig pladser onsdag d. 24. februar 2021 kl. 15:30 - 18:30. Herefter spisning og forestilling kl. 19.30 på Store Scene.
Pris: 350 kr. pr. deltager. I prisen indgår workshop, forplejning og billet til aftenens forestilling.

Tilmeld dig workshoppen her: https://atskolebooking.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/89376