Nyt forløb til Madkundskab: Gør kål på kålen

Af Food Creators - 24.06.2021

Undervisningsforløbet 'Gør kål på kålen' sætter fokus på de skønne danske kålsorter. Vi skal blive klogere på kålen, undersøge den og eksperimentere med den - og så skal vi selvfølgelig lave et skønt måltid, som vi spiser sammen til sidst.

Undervisningsforløbet 'Gør kål på kålen' sætter fokus på de skønne danske kålsorter. Vi skal blive klogere på kålen, undersøge den og eksperimentere med den. Derudover tilbereder vi et måltid hvor omdrejningspunktet selvfølgelig er kål. Vi tilbereder kålen på forskellige måder, så vi til sidst har kreeret 3-4 forskellige retter. Vi afslutter selvfølgelig dagen omkring bordet med tid til at smage, snakke og nyde maden.

'Gør kål på kålen' er målrettet faget Madkundskab, og er en blanding af teoretisk og praktisk madundervisning. Formålet med undervisningen er, at styrke elevernes råvarekendskab samt deres madtekniske evner til at kunne anvende, tilberede og tilsmage kål. Vi vil komme omkring emner som madspild, bæredygtighed og sæsonråvarer. Endvidere vil eleverne arbejde med smag og forskellige tilberedningsmetodikker.

På undervisningsforløbet vil vi arbejde med følgende kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning, Mad og sundhed samt Måltid og madkultur. 'Gør kål på kålen' er tilrettelagt med øje for kompetencemålene for madkundskabsfaget, og vil blandt andet bidrage til følgende kompetencemål: ‘Råvarekendskab’, Bæredygtighed og Miljø’, ‘Kvalitetsforståelse og madforbrug’ samt ‘Grundmetoder og madteknik’.

Yderligere information