Nye julesange til dagtilbud: Jul i Rytmegade

Af Musikflyveren - 24.11.2021

I fredags sendte det lokale børneband Musikflyveren 8 nye julesange ud. Der er masser af mulighed for at synge med, danse med, samt slappe af til den rolige sang Viggos Nisse.

Musikflyverens tredje album er ude, og denne gang er temaet jul. Clara Aaholm og Sofie Christiansen, som har skrevet sangene, har gjort deres bedste for igen at skrive en række sange, som man kan synge med på og deltage i.

Den stille sang, Viggos nisse, blev allerede afprøvet samme dag som den udkom. Sofie lavede nemlig musik med en børnehave i Aabyhøj, og afsluttede løjerne med en lille afspænding og flyvetur med Viggos nisse, Kaj, imens hun og pædagogerne gik rundt og nussede fødder
På albummet kan man desuden danse til Julemusenes calypso, sammen med musene, der lister stille og danser vildt. I sangen Luk dine ører op kan vi lytte til og gætte gamle julesange. I sangen Juleorkester, står der er orkester udenfor dit vindue og inviterer til at vi spiller med på en lille melodi. Vi kan også kigge efter julemanden, og synge om alle de gaver vi ønsker os i På en kold julenat

I kan finde alle sangene på diverse streamingtjenester og nogle af sangene ledsages af videoer på Youtube med inspiration til deltagelse.
 

Yderligere information