Viden og værktøjer om skolefravær

Af Børns Vilkår - 29.03.2023

Skolefravær skal løses i fællesskab!

Vi har netop udgivet en række værktøjer til skolens fagpersoner, der kan understøtte arbejdet med at forebygge og håndtere skolefravær. Materialerne er baseret på viden fra børn, unge, forældre og fagpersoner og tager udgangspunkt i, at skolefravær løses i fællesskab.

Materialet bygger på et børnesyn, der ser skolefravær som barnets løsning på et problem. Sammen med barnet kan de voksne være nysgerrige på, hvad fraværet er en løsning på, og hvad der skal til, for at barnet kan trives og komme i skole igen.

Materialerne er lavet, så de er tilpasset skolens hverdag og kan understøtte dig i dit arbejde, uanset om du arbejder i skoleledelsen, er lærer eller pædagog.

Find materialerne her

Udtalelse fra Katja Uth, skoleleder på Lystrup Skole

"Vi har haft stor glæde af at bruge Børns Vilkårs materialer, fordi de hjælper os til en systematik og understøtter vores syn på, at børns fravær er et organisatorisk anliggende og ikke udelukkende et individuelt. Det Børns Vilkårs materialer kan, er at være et sted for alle de skoler, der prøver at gribe det her felt, men ikke ved, hvor de skal gribe hen." 

Er du lærer eller pædagog?
Så kan du her finde viden og værktøjer til fire temaer, der alle er relevante for arbejdet med skolefravær. Det er ikke nødvendigt at arbejde med dem i en særlig rækkefølge, så start med det tema, du finder vigtigst at gå i gang med.

 

Værktøj: Præsentation til forældremødet

I materialet kan I finde forskellige værktøjer både til arbejdet med klassens fællesskab, inddragelse af elever og skole-hjem-samarbejdet.

For eksempel er der en film og en tilhørende præsentation, der kan bruges som oplæg til forældremøder om skolefravær. Præsentationen giver viden til forældre om tidlige tegn på skolefravær og forældrenes betydning for klassens trivsel. 

Se præsentationen her

 

Yderligere information
Få nyheder fra Børns Vilkår: Nyhedsbrevet er til dig, som gerne vil vide mere om, hvordan vi sammen kan gøre det bedre for børn og unge i Danmark. Her får du fx gode råd til at forebygge mobning og svigt, gøre skilsmissen lettere og lære dine børn at navigere i en digital verden.