Musikhusparken som case i din undervisning

21.03.2022

Musikhusparken i Aarhus skal omdannes, og I kan være med til at påvirke, hvordan den skal se ud. Brug casen, som en opgave i et læringsforløb om medborgerskab og demokrati eller som en opgave i håndværk og design eller i natur og teknologi...

I dag bliver Musikhusparken oftest brugt om sommeren, og den indbyder ikke i høj grad til, at man tager ophold eller bruger parken til aktiviteter. Den nye Musikhuspark kan blive et attraktivt mødested for kultur, natur og fællesskab til glæde for aarhusianerne og besøgende. Musikhusparken skal omdannes i forbindelse med udvidelsen af AroS med The Next Level, og begge dele skal stå klar i 2025.

Du kan inddrage din klasse ved at fortælle dem, at de har en stemme såvel som alle andre borgere. Eleverne kan være med til at påvirke, hvordan parken skal se ud eller hvilken funktion den skal have i fremtiden. Skal der være plads til skoleaktiviteter og til koncerter? Skal der sættes fokus på biodiversitet og skøn natur? Eller måske noget helt andet?
Du kan bruge casen, som

  • en aktivitet ind i et læringsforløb og medborgerskab og demokrati, hvor elever oplever, at de har reel inflydelse på byens rum.
  • en opgave i håndværk og design, hvor eleverne skal designe den nye park med scene, bænke, planter, søer og vandløb eller hvad den nu skal indeholde.
  • en opgave i naturfag, hvor eleverne skal reflektere over, hvordan parken kan bidrage til biodiversiteten. Hvordan byen og byudviklingen kan inddrage naturen på en måde, der både er et æstetisk åndehul og samtidig sikrer arters overlevelse.
  • og I kan sikkert finde på meget meget mere...

Send jeres gode ideer til kommunikation [at] mkb [dot] aarhus [dot] dk og/eller upload billeder eller illustrationer til Instagram og brug #musikhusparken

I kan også gå en tur gennem Musikhusparken og indtale jeres ideer i 'Borgertelefonerne', som er opsat i parken. Forslagene bliver udgangspunkt for arkitekternes arbejde med en ny park.

Deadline for at indsende eller indtale ideer er den 25. april 2022

Yderligere information