Nyt om grupperejser med Midttrafik

elever foran bus

07.10.2021

ULF i Aarhus har, i samarbejde med Børn og Unge, arbejdet hårdt for, at Midttrafik genoptager, at I må tage bussen i større grupper (30 personer), og det er heldigvis lykkes.

Det bliver i løbet af oktober atter muligt at foretage grupperejser med Midttrafik.

Grupperejser har været suspenderet det sidste år på grund af corona, men snart bliver det atter muligt at benytte offentlig transport til ture ud af huset for større grupper.

Der foretages en række ændringer i forhold til tidligere, herunder:

  • en maksimal gruppestørrelse på 30 personer
  • grupperejser kan kun bestilles til efter kl. 9.00 på hverdage
  • priserne på gruppebilletter stiger.

Det er de informationer om det nye serviceniveau, som Midttrafik har offentliggjort indtil videre. Hold øje med Midttrafiks hjemmeside, der opdateres med yderligere information.

Yderligere information