Gratis

Jesus og juleevangelierne

Beskrivelse

Eleverne skal i dette forløb arbejde med de to forskellige juleevangelier i Bibelen. De skal undersøge, hvad der rent faktisk står i juleevangelierne, og hvordan traditionen har tilført fortællingen krydderi. 

Eleverne starter i et udefra-perspektiv, hvor de systematisk undersøger julevangelierne hos Matthæus og Lukas. Eleverne møder senere indefra-perspektivet, hvor de arbejder med præsteinterview om juleevangelierne i en nutidig og trosmæssig sammenhæng. 

Gennem opgaver og øvelser tilegner eleverne sig viden om forskellene mellem de to juleevangelier,om Biblelen som kilde samt om kristen tradition og videredigtning. Eleverne kommer dermed til at arbejde med en analystisk og undersøgende tilgang til de to bibelske tekster.

Aktiviteter

Der er tilknyttet lærerkursus til projektet. Den 28. oktober klokken 14.00-16.00 i Langenæskirken holder professor i Det Nye Testamente, Kasper Bro Larsen, et oplæg om den historiske Jesus. 

Formål

At eleverne stifter bekendtskab med to vigtige tekster fra Bibelen og hermed får både et udefra-perspektiv samt et indefra- perspektiv til at forstå de to juleevangelier. Gennem dette analystiske arbejde får eleverne et "dobbelt-blik" på forholdet mellem fakta, tydning og kritisk bevidsthed.

Undervisningsmateriale

Der sendes undervisningsmateriale ud til deltagende klasser.

Tilmelding
Tilmelding
Tilmeldingsfrist
12.08.2021