Kunst i gaden – Byvandring

Beskrivelse

På denne byvandring med AarhusGuiderne sætter vi fokus på en lang række kendte og mindre kendte kunstværker i byrummet, blandt andet de mange flotte og spændende gavlmalerier. 

Hør om Aarhus’ mange kunstskatte – nogle kendte og synlige, andre gemt i byens krinkelkroge og baggårde. Nogle, du har set mange gange, men ikke kender historien bag – andre, som du skal kigge op, kigge ned eller gå på opdagelse efter.

  • Hvem er kvinden, der kysser en måge på et gavlmaleri i Fiskergade?
  • Hvorfor står der en skulptur af H.C. Andersen i en baggård i Klostergade.
  • Hvad er historien bag ”Atomkraft nej tak”-symbolet på en gavl i Vestergade?

Dette og meget mere hører du om, når vi bevæger os rundt mellem byens mange kunstskatte.

NB! Rundvisningen kan efter ønske – ud over dansk – foregå på engelsk eller tysk. 

Formål

  • At give eleverne en oplevelse af de mange kunstværker man ser, når man bevæger sig rundt i Aarhus.
  • At give eleverne viden om historien og historierne bag de enkelte kunstværker og dermed indsigt i sammenhængen mellem kunst og (by)samfund.

 

Sted
Ved hovedindgangen til Aarhus Domkirke
Store Torv
8000 Aarhus C