Gratis

Kommunikation og IT - Lav din egen app

Beskrivelse

Stort set hele verdens befolkning ejer en smartphone, og antallet af apps til disse vokser eksplosivt. Der findes nærmest en app til alt i dag – alligevel opfindes der stadig nye apps, og efterspørgslen efter folk, der ”kan noget med apps”, er voksende.

Det gælder om at få en god idé, men også om at kunne omsætte denne til noget visuelt, så design og funktionalitet bliver håndgribeligt for dem, der skal investere penge i projektet.
 Eleverne skal medbringe en smartphone. Eleverne tages med gennem udviklingen af en app fra analyse af problemet til bestemmelse af målgruppe over skitser og mock-ups til en færdig digital prototype. Undervejs skal eleverne overveje design, brugervenlighed og tilpasning til målgruppen. I faget Kommunikation og IT arbejder vi blandt andet med markedsføring og reklamekampagner. Der laves hjemmesider og små filmsekvenser, hvor vi har undersøgt målgruppeforhold. Vi er kreative og afprøver nye idéer inden for medieverdenen.

Formål

  •  at introducere eleverne til app-udvikling gennem design og udvikling af en simpel app, som kan løse et specifikt problem for en målgruppe. 
  • at tage eleverne med gennem udviklingen af en app fra analyse af problemet til bestemmelse af målgruppe over skitser og mock-ups til en færdig digital prototype. Undervejs skal eleverne overveje design, brugervenlighed og tilpasning til målgruppen.
Sted

Forløbet udbydes på følgende adresser:

AARHUS GYMNASIUM, Viby, Hasselager allé 10, 8260 Viby J

TEKNISK GYMNASIUM, Skanderborg, Højvangens Torv 2, 8660 Skanderborg

Undervisningsmateriale

Medbring bærbare computere og smartphones

Tilmelding