Få en kunstner ud

26.06.2019

Lad jeres børn og unge opleve kunsten tæt på – i hjemmevante omgivelser

Dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser i Aarhus Kommune kan gennem Børnekulturhusets portal Kunstkikkert.dk få et overblik over kunstnere, som tager ud til jer og laver kunst- og kulturforløb med børn og unge.

Konceptet er, at I får besøg af en udøvende kunstner, der samtidig er en erfaren formidler. På Kunstkikkert.dk kan du læse om alle de forskellige kunstforløb og kunstnere, man kan vælge imellem. Et kunstforløb i Kunstkikkert kan være fordelt over 10 til 40 timer, alt afhængigt af hvad I aftaler med kunstneren. Den økonomiske godbid er, at I får dækket 50% af kunstnerens honorar, lige meget hvor langvarigt et forløb I bestemmer jer for.

Yderligere information