Børnekulturfestival uge 23

03.05.2019

Nu er programmet til Børnekulturfestival i Aarhus, som løber af stablen den 3.-8. juni 2019, klart. Tjek de mange aktiviteter for både skoler, dagtilbud og familier.

I hjertet af Aarhus – i området omkring Brobjergskolen, Musikhuset og Officersbygningen – kan alle børn og deres voksne opleve et væld af kunstneriske workshops, koncerter og gadeteater til Børnekulturfestival i Aarhus.
Genopdag tegneformatet, når den internationalt anerkendte kunstner MORMOR sammen med børn laver et big scale fælles tegneværk. Få et nyt blik på kunst med tekstiler i workshops med kunstneren Stine Leth, Karoline H. Larsen og Astrid Skibsted. Genopdag verdensmålene på ARoS eller sæt balancen i spil i danseworkshoppen med Don Gnu.

Oplev også finurligt gadeteater med den hollandske kunstner Mr. Image Theatre med forestillingen BIG BUGS og forestillingen JEKYLL ON ICE med Paolo Nani Teater. Der er også koncerter i børnehøjde med professionelle orkestre som bl. a. Musikflyveren og Bogfinkevej samt indslag fra Aarhus Musikskole, World Music Center og Portugisiske Compahnia de Musica Teatral samt Sange til Verden om FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling med børnekor og Aarhus Jazz Orchestra.

Yderligere information
Se det fulde program her: