Gammel Estrups sidste Greve

30.11.2018

De danske godsers storhed og fald i perioden 1918-1926

I 1918 flytter Christen lensgreve Scheel ind på Gammel Estrup med sin familie. Indtil da har hans slægt beboet herregården i mere end 600 år. Christen Scheel bliver den sidste Greve på den gamle, stolte herregård. Herregårdens rum bliver i anledning af Århundredets Festival omdannet til et levende museum med lærerige og udfordrende opgaver, hvor eleverne aktivt skal undersøge emner som grundlov, tyendelov og andre aspekter af de danske herregårdes storhedstid og endeligt i begyndelsen af det 20. århundrede. Der bliver i anledning af 100 året for lensafløsningsloven lagt særligt vægt på dette skæbnesvangre, men relativt ukendte lovkompleks ved hjælp af en elevinddragende historisk levendegørelse af den politiske beslutningsproces, der ledte op til loven. 

Forløbet udbydes fra 4.marts til og med 8.marts 2019.

Tilmelding: Ans [at] gammelsestrup [dot] dk eller telefon 87950705

Målgruppe: Udskoling

Varighed: 10.00-13.00

Antal: 30 elever pr. forløb  

Pris: 750 kroner pr. klasse

Århundredets festival: Fredag den 1. til søndag den 10. marts 2019

Yderligere information
Tilmelding