Historiske dage på Gammel Estrup

17.09.2018

Herregårdens rum bliver i uge 46 omdannet til levende værksteder med historisk formidling og udfordrende opgaver for alle årgange på ungdomsuddannelserne.

Rummene byder på relevante opgaver og formidling, der passer ind i kernestoffet og de faglige mål for historie (A). Der stilles skarpt på levevilkår, menneskerettigheder, demokrati, kultur og samfund.

Herunder kan nævnes relevante temaer som eksempelvis:

  • Videnskabshistorie
  • Fæstebønder og tyende
  • Demokrati
  • Romantik
  • Periodisering og kronologi
  • Lensafløsning

Historiske teamdage på Gammel Estrup afvikles den 13.-15. november 2018.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

Yderligere information