Seksualundervisning på KØN
Forløbet SEX handler om samfundets og unges forhold til køn, seksualitet og seksuelle praksisser i et fortids-, nutids- og fremtidsperspektiv.
Gennem et kulturhistorisk og normkritisk blik på seksualitet og køn arbejder eleverne med emner og genstande, som rækker ind i deres livsverden. De samfundsmæssige normer, som de oplever på egen krop, sættes op mod kulturhistorien gennem genstande fra seksualkulturens historie. På den måde viser forløbet eleverne, at sex, kønsroller og seksualitetsforståelser er forankret i vores kulturhistorie, men at forestillinger om køn, seksualitet og seksuelle praksisser også har ændret sig gennem tiden. Eleverne vil blive opmærksomme på, at de er historieskabte såvel som historieskabende i de valg, de træffer - også i forhold til sex, køn og seksualitet.
I forløbet SEX vil eleverne opleve:
Forløbet SEX giver et kulturhistorisk og nutidigt perspektiv på følgende emner:
- Seksuel ligestilling
- Grænser
- Onani
- Prævention
- De første seksuelle erfaringer
- Porno
- Seksuelle orienteringer
- Seksuelle praksisser
- Digitale sexkrænkelser
- Abortrettigheder
- Seksuelle overgreb