ULF-ambassadørnetværk ungdomsuddannelser

21.02.2018

ULF i Aarhus starter et ambassadørnetværk for ungdomsuddannelserne. Den 20/3 kl 14-16 afholder vi et arrangement på Moesgaard Museum for pædagogiske ledere og andre medarbejdere fra alle ungdomsuddannelser med interesse for de eksterne læringsmiljøer og de pædagogiske gevinster, der kan være ved at bruge dem.

Dagens program består af information omkring ULF og dets aktiviteter, om ULF-ambassadøren og dennes muligheder – og derefter er der arrangeret en særlig rundvisning i Moesgaard Museums nyeste udstilling om middelalderen.
Line Stald fra Science-museerne i Aarhus’ kommer også og fortæller om forløb og samarbejde med ungdomsuddannelserne. Der vil blive serveret kaffe og kage til mødet
 
Deltagelse er gratis, men I forhold til bestilling af forplejning er der tilmeldingsfrist den 10/3.

Tilmelding foregår direkte pr mail til jhmi [at] aarhus [dot] dk (subject: ULF-ambassad%C3%B8rnetv%C3%A6rk%20for%20ungdomsuddannelser)

 

Yderligere info:

Som et led i ULF i Aarhus’ netværksaktiviteter mellem ungdomsuddannelserne og de eksterne læringsmiljøer i Aarhus Kommune, søger vi efter ledere og lærere med ansvar for og/eller interesse i pædagogisk udvikling.

Det kan f.eks. være pædagogiske ledere, teamkoordinatorer, interesserede undervisere, pædagogiske ildsjæle eller andre, der har lyst til at få en særlig status hos ULF i Aarhus som ambassadør.

Vi forestiller os, at I udpeger en ledelsesrepræsentant fra hver skole og derudover er der plads til at sende en anden medarbejder, f.eks. en lærer fra pædagogisk udvalg eller lignende der kunne have interesse for at være ambassadør.

 

En ambassadør er en person, der

  • Gerne vil hjælpe med gøre sine kolleger opmærksomme på de nye tiltag, der kommer fra ULF – f.eks. på et PR-møde, i en frokostpause eller i det daglige arbejde
  • Gerne vil modtage ekstra mails – ud over nyhedsbrevet fra ULF – med særlige arrangementer, forløb, tilbud, muligheder for at tænke eksterne læringsmiljøer ind i undervisningen
  • Vil indtænke de eksterne læringsmiljøer i planlægning af sin egen undervisning
  • Er opmærksom på, at de eksterne læringsmiljøer og deres forløb og andre tilbud kan findes på ulfiaarhus.dk
  • Gerne vil deltage i særlige arrangementer / rundvisninger / som afholdes specifikt for ULF-ambassadører et par gange om året

 

En ambassadør tænker:

  • At det giver ekstra variation og inspiration i undervisningen at tage ud af skolen og bruge omverdenen som inspiration
  • At læring hos eleverne styrkes når de kommer ud af klasselokalet og bruger fagene uden for skolen
  • At der også er sociale gevinster ved at tage af sted med holdet