Simon Kvamm står for musikken til forestilling

04.04.2017

Fra 24. august sætter Simon Kvamm (Nephew / De enste to / Solo) og Aarhus Teater i samarbejde med Aarhus Festuge strøm til den danske sangskat med 'hits' som Se nu stiger solen til Du danske sommer jeg elsker dig.

Til forestillingen 'Lyden af de skuldre vi står på'  har Simon Kvamm filtreret den danske sangskat gennem sit særegne digitale lydunivers. Og de mere end 20 vidunderlige sange får sceneliv af Marie Højlund – kendt fra den elektroniske musiktrio Marybell Katastrophy – sammen med skuespillere, dansere og Aarhus Teaters Kor. Forestillingen iscenesættes af Nicolei Faber og scenograf Christian Albrechtsen står for den stærkt visuelle opsætning.

Forestillingen er særligt oplagt til at indgå i dansk, religion og musik.

Målgruppe: Udskoling og ungdomsuddannelserne

Undervisningsmateriale til dansk, religion, musik og drama.
Materialet kan downloades fra www.aarhusteater.dk/at-laering ultimo maj.
Lærerkursus ultimo august

Forestillingen 'Lyden af de skuldre vi står på' spiller fra den 24. august til den 30 september 2017

Yderligere information