Gratis

Grejbase ved Skæring Hede

Beskrivelse

Med dens beliggenhed tæt på vandet, har grejbasen i Skæring et gennemgående tema om hav og kyst, men der er også mulighed for at lave mange andre aktiviteter udover det. Der er bøger om planter, svampe og dyr og båludstyr til madlavning over shelterpladsens store bålsted. I forbindelse med undersøgelser ved vand, er der vandkikkerter, waders og fangstnet samt en vogn som kan transportere alt dette til stranden.

Grejbasen har også en hyggelig stue, hvor man kan sidde i tørvejr og varme sig ved brændeovnen.

For at booke grejbasen skal du være ansat i en undervisningsinstitution i 0 - 18 års området hjemmehørende i Aarhus Kommune. Bookingadgang og nøglekode tildeles ved henvendelse til UNO Friluftscenter.

Husk selv at medbringe brænde og vand m.m.

Der er ikke mulighed for at gå på toilet ved grejbasen.

Dette forløb er en del af #DetViGøromSTEAM

Formål

Grejbasen ved Skæring Hede byder på mange spændende friluftsaktiviteter til udeskoledage. Der er både mulighed for at arbejde med marinebiologi, skovens dyr, planter og svampe, samle vilde urter, lave mad over bål og meget andet. Bliv inspireret til hvilke aktiviteter I kan lave ved grejbasen forneden, og læs meget mere om den generelle information i filen: Grejbaseoversigt.

Sted
Skæring Hede v Åstrup Strandvej
Åstrup Strandvej 2
8250 Egå

Skæring Hede v. Åstrup Strandvej

Grejbasen kan spottes til højre mod Skæring Hede, når man kører fra Skæring mod Åstrup på Åstrup Strandvej. Det er en rød bygning.

Undervisningsmateriale

Grejbaseoversigt

Fra hav til bord

Insekter og andre smådyr

Skovens planter

Svampejagt

Aarhus bugt

Tilmelding