Besøg Naturskolens køer

02.02.2017

Hvornår ringer vækkeuret i en kostald? Hvor meget mælk laver én ko? Hvor bliver mælken af, når den kommer ud af yveret? Og hvad tænker en ko egentlig på, når den står og bliver malket? På Naturskolen ved JU Århus kan du og din klasse komme helt tæt på naturens egne mælkekartoner.

I staldene ved Naturskolen bor 30 jerseykøer og deres kalve. Køerne bliver malket to gange dagligt, og om sommeren er de alle sammen udenfor på græs. Du og din klasse kan møde jerseykøerne på flere måder.

Book fx en rundvisning i stalden, vær med til at malke, eller gør køerne til en del af en temadag om fødevareproduktion og samfundets syn på landbrug. I kan også prøve at overnatte i halmen og stå op sammen med køerne, når hanen galer.

Yderligere information
Kontakt eventuelt Michael Sejer på 29453871 for at få lavet et forløb, som passer jer.